Musik har altid spillet en stor rolle i mit liv. Jeg er vokset op i et hjem fuld af musik - ikke bare den musik, man hører, men i høj grad også den, man selv spiller. Og det sætter jeg stor pris på.
Derfor vil jeg forsøge at fylde denne side ud med musik og sjov - og jeg håber også, jeg med det kan give lidt inspiration videre omkring glæden ved selv at spille musik 🙂
Jeg synes, det er virkelig sjovt - og udfordrende på den helt rigtige måde - at lege med musikken og selv finde på nye melodier. Som med min nye "Walking Dog Boogie".
Og ja, meget kan blive bedre i optagelse og lyd her i første omgang - det kan være, det bliver bedre i næste heat ;-)
Når man som jeg er vokset op i et hjem med masser af musikinstrumenter og noder, musikalske og musikudøvende forældre og en lige så musikalsk storesøster, der ganske tidligt begyndte at spille harmonika - og gå til det (det var i 80'ernes Horsens, hvor det var sagen at spille harmonika), er det vel egentlig ikke så mærkeligt, at det at spille musik også fangede mig.
Således begyndte jeg som ganske lille min musikalske "karriere" ved at gå til harmonika - ligesom søster. Som sagt var det i 80'erne i Horsens, hvor snart det halve af byen vel sagtens gik til harmonika på Pouli's Musikskole - og det gjorde min søster og jeg så også. Da jeg kun var 5-6 år, mens jeg gik hos Pouli (der desværre blev syg og stoppede), står minderne derfra ikke så skarpt. Men der er (gode) minder, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været noget ganske særligt at gå til musik hos Pouli, som jeg husker som den rareste og mest fantastiske og musikalske musiklærer og person 🤩
Efter Pouli fortsatte jeg med at spille harmonika hos andre lærere, indtil jeg omkring 10-årsalderen gerne ville stoppe - i det hele taget med at spille musik. Men min mor fik mig nu engang overtalt mig (mødre ved tit, hvilke knapper der skal trykkes på) til at begynde at gå til klaver i stedet for. Og det endte med, at jeg, selv om jeg i starten var utilfreds med at skulle gå til mere musik, blev enormt glad for at gå til netop klaver – hos den rareste lærer, der hed Preben. Og jeg fortsatte med at gå til undervisning de næste 8-9 år og finder stadig stor glæde ved at spille klaver den dag i dag. Så tak for det, mor 😘
I det hele taget synes jeg, at det kan noget helt særligt, det med at beskæftige sig med musik. Altså, bare det at lytte til noget musik, man holder af, kan på en eller anden måde understrege den stemning, man nu engang er i. Og det med selv at spille musik, synes jeg, gør, at man kan fokusere netop på musikken og stemningen, fordybe sig i den og glemme eventuelle bekymringer for en stund. Udover at det selvfølgelig også er både sjovt og udfordrende - og virkelig fedt at opleve, når ens anstrengelser med at øve og øve endelig resulterer i det stykke musik, det gerne skulle ende ud i 😀